
Grundejerforeningen Haraldsted Sø er en frivillig forening, der er stiftet i 1971 for at varetage interesser, der er fælles for grundejerne omkring Haraldsted Lillesø (Tivolisøen).
Foreningen administrerer vedligeholdelse af private veje, fælles fiskeret til Haraldsted Lillesø (herunder leje af fiskeret til Lille Svenstrups del af søen), dialog med myndigheder, samt forhold vedr. infrastruktur.
Medlemmer nyder godt af den fælles fiskeret. Grundejere, der ikke er medlemmer, har fiskeret på et stykke ud for deres egen grund indtil midten af søen.
Medlemskab opnås ved at indbetale 500 kr i indmeldelsesgebyr + 600 kr i årligt kontingent til reg.nr. 1551, kontonr. 4741943 senest 20. februar med angivelse af adressen på grunden, medlemskabet gælder.
Kontakt gerne bestyrelsen, hvis du vil vide mere. Se venligst fanen ”Om foreningen”.